2 X Glæsel - En Lidt Anderledes Kirkekoncert

Trompet - Orgel i kirkerummet er bare det perfekte match.

I 2009 fik jeg en opringning af organist og cantor Lotte Glæsel som til daglig er organist i Ribe Domkirke.  Umiddelbart skulle man tro at vi, grundet navnet, kendte hinanden . men det gjorde vi rent faktisk ikke. Senere har vi dog fundet ud af at vi faktisk er i familie - langt ude godt nok.

Lotte idé var, grundet vores navne-sammenfald, at det kunne være sjovt at sammensætte et program til en række kirkekoncerter rundt om i landet. Klassisk musik er måske ikke det jeg er kendt mest for, men jeg tog udfordringen op, og udfordrede så Lotte til  at spille rytmisk musik.

Det er blevet til en times koncert blandet med anekdoter fra et langt liv i musikkens tjeneste. Et lille foredrag om hvordan en trompet egentlig fungerer bliver det såmænd også til. Rent musikalsk spænder repertoiret lige fra Händel, Lumbye, over Populærmusik, til Jazz og selvfølgelig fællessang.



Skulle du have lyst til at høre mere eller booke 2 X Glæsel til en kirkekoncert, så ring til:

Jan på 20 72 16 44 eller send en mail på trompet@jgmusik.dk
Mariendalsvej 7 C, 2000 Frb. - Tlf.: 33161642 - E-mail: info@trumpetgame.com