Anekdoter.

Her kunne det være rigtigt sjovt at fylde op med nogle af de mange anekdoter som cirkulerer i 'miljøet' om musikere - nulevende som afdøde.

Det kan godt være at det er de fem fjer, der bliver til to høns, så hvis man kender den rigtige historie - så kom med den.


Jeg lægger selv ud med et par stykker. Indtil jeg får lavet et modul, der gør at historierne kan skrives direkte ind på denne underside, så donér dem via 'Opslagstavlen' - så sørger jeg for at de havner her.


Om Ole Andersen (trompetist i Danmarks Radios Symfoniorkester)

I 1997 modtog Olivier Messiaen Sonnings Musikpris. I det meget abstrakte værk som skulle fremføres til overrækkelsen af prisen, stod der et sted i Oles trompetstemme: "For the next 32 bars - play whatever you like".

Ole havde hele ugen gjort hvad han kunne for at spille avantgarde under prøverne, men da koncerten gik i luften, tænkte han, da han kom til stedet: "Hmm - hvad er der egentlig i vejen med H.C. Lumbyes 'Britta Polka'?

Som sagt - så gjort :-) Efter sigende kan man på optagelsen af dette kul ragende sorte avantgarde værk, høre en klingende solo trompet der spiller H.C.Lumby's 'Britta Polka'.

Doneret af Jan Glæsel


Om Ole Molin (legendarisk dansk jazzguitarist)

Scenen er DR Koncertsal - direkte transmitteret lørdagsmatiné, med Underholdningsorkesteret og Big Bandet - dirigent Stan Kenton - solist, Ole Molin.

Selvfølgelig er Ole Molin ikke mødt til tiden og programvært Erik Moseholm havde derfor måttet træde vande i flere minutter, idet den direkte udsendelse var gået i luften. Pludselig går døren op, og ind kommer Ole. Han slentrer ligeså stille og roligt henover scenen, sætter sig ned og plugger guitaren i forstærkeren - kikker op på en rasende Stan Kenton og siger:
"Are you ready?"

Doneret af Jan Glæsel


Om Jesper Thilo (Dansk Saxofonist)

Under indspilningerne til en af Shu-Bi-Dua's mange plader, skulle Radioens Big Band medvirke. Shubberne var meget entusiastiske over at høre deres musik fortolket af et Big Band, og undervejs finder de på, at en tenorsax solo ville fuldende indspilningen.

De spørger Jesper Thilo om han vil gå ind i boxen og give et skud på soloen. Helt tørt siger han selvfølgelig ja, men han gør prompte opmærksom på at det kommer til at koste dem godt kr. 1.200,- plus overtid og feriepenge for denne solo. "Fint" - siger de begejstrede Shubber.

Thilo går ind i boxen og fyrer en solo af. Båndet bliver stoppet og der er en lang pause, hvor han kan se igennem ruden, at Shubberne diskuterer sagen. Pludselig trykker Bosse (tidligere trommeslager i Shu-Bi-Dua) på talk back'en og spørger:
"Må vi godt høre en solo til 3.000,-?"

Doneret af Jan Glæsel


Om Zoot Sims (Amerikansk saxofonist)

Lige efter 2. verdenskrig blev det igen meget populært for amerikanske jazzmusikere at tage til Europa for at turnere. Det bragte den Amerikanske saxofonist Zoot Sims til Tyskland, hvor han skulle spille med en tysk rytmegruppe.

Han møder op til en forudgående prøve med rytmegruppen, og efter de har øvet første nummer, kikker alle forventningsfuld på den store mester. Zoot Sims tager sax'en fra munden og kikker helt tørt på musikerne og proklamerer:
"Gentlemen - the war is over!!"

Doneret af Jan Glæsel


Om Ole Schmidt (Dirigent)

Ole skulle dirigere DR's Underholdningsorkester til en hyldestkoncert til Stan Getz, som også skulle være solist. Stan Getz meldte afbud til alle prøverne, og man måtte indkalde Jesper Thilo som stand-in under prøverne.

Til generalprøven på dagen dukkede Stan Getz så op, gik hen til Ole Schmidt og præsenterede sig. Ole lod sig ikke imponere, og bad om navnet en gang til. "Stan Getz - det er mig der skal spille solostemmen"

Hertil svarede Ole:
"Næ - det skal du ikke!! Ham der sidder derover (Jesper Thilo) han har været her til alle prøverne - HAN spiller solostemmen!!"

Doneret af Jan Glæsel


Om Jan Glæsel

Under en lydprøve til et af de nok så berømte Meyerheim & Co Talkshows stod Bob Ricketts og testede sin nyindkøbte Akai EWI Synth-sax (bedre kendt som hylepikken). Det lød mildest talt som en mellemting imellem en cikade i brunst og en gris der bliver kastreret uden bedøvelse.

Da dette har stået på i ret lang tid og dermed forsinket optagelsen, udbryder en lettere anstrengt Glæsel:

"Så træd dog på den, mand - den er ikke helt død!"

Doneret af Jan Lysdahl (20-07-05)


Om Jan Glæsel

Under en turné i 1999 med Jette Torp havde bassisten Dan Rasmussen medbragt sin trofaste hund 'Stevie' som følgesvend. Når lejligheden bød sig, og det var hele tiden, optrådte han med alle de kunster som han havde lært hunden. Efter at have været publikum til dette i flere uger kommer Hr. Glæsel gået ude på gangen i Århus Musikhus. Inde i garderoben, og uden for Glæsel synsfelt, sidder en dybt koncentreret og Mussorsky-spillende Jesper Mejlvang ved det opretstående klaver og brillerer det bedst han har lært.

I det samme går Glæsel forbi døren og ser resten af bandet sidde og lytte beundrende til det ekvilibristiske klaverspil - hvortil han udbryder: "Åh Dan - Hold nu op med at blære dig med hund!!

Doneret af Dan Rasmussen (20-07-05)


Om Flemming Rasmussen (teknikker i Sweet Silence)

John Tchicai  står og varmer op på sin sopran-sax bag studieruden i Sweet Silence. Han skal dubbe en solo på en Beaver Service plade, hvor Glæsel også var med. Flemming Rasmussen, hvis musikalske præference er heavy-rock, er ved at sætte nummeret op på pulten. Da han er klar, åbner han for Tchicai's mikrofon.

Den avantgarde-agtige jazz-lyd som vælter ud af højtalerne, får Flemming til straks at skrue ned igen. Han venter lidt og prøver så at åbne for mikrofonen nok en gang. Samme  abstrakte lyd vælter ud i kontrolrummet igen. Flemming hiver resolut masterfaderen i bund - vender sig om og siger helt tørt og bestemt: "Få den junkie ud af mit studie!"

Doneret af Hans Fagt (20-07-05)


Om Freddy Hanson (indehaver af det gamle Sweet Silence Studie)

Peter Bastian skulle indspille fagot i Sweet Silence med Flemming Rasmussen som tekniker. Hele første dag gik, uden at man havde fundet en acceptabel lyd til Peters fagot - stor frustration.

De fortsatte næste dag, og stemningen var så tyk af dårligdom, at man kunne skære i den. Så stillede Freddy Hanson sig op i døråbningen og fulgte problemerne på afstand et stykke tid, indtil han udbrød: " Fagot, mand! Sådan noget lort!"

Doneret af Bjarne Hansen (21-07-05)


Om Jazz-Kaj Sørensen (Legendarisk Montmartre indehaver)

Den legendariske Jazz-Kaj Sørensen fra det hedengangne Jazzhus Montmartre, var måske i virkeligheden ikke så meget til jazz - i hvert tilfælde ikke af den avancerede slags.

En aften henvendte Jazz-Kaj sig ved scenekanten til et amerikansk band, som halvt inde i første sæt var fordybet i nogle ret moderne rytmer og udbrød : "Så er lydprøven overstået drenge - Publikum er kommet !"...

Doneret af Jan Lysdahl (21-07-05)


Om Kim Larsen

Jeg (Jan Lysdahl) blev senere kaldt Jazz-Kaj eller Jazz-Kaj den anden, da jeg spillede med Kim Larsen, hvilket førte til følgende morsomme hændelse.

Den rigtige Jazz-Kaj Sørensen ilede forpustet, en halvkold oktoberdag, ned ad Nørregade. Kim Larsen kom cyklende imod ham, og Jazz-Kaj råbte til ham : "Hva' faen'  er det for noget med at du kalder din trommeslager for Jazz-Kaj! - Det´sgu' da mig der er Jazz-Kaj!". Kim svarede uden tøven : "Dig !? - Du ka' sgu da højst være Øl-Kaj !"...

Doneret af Jan Lysdahl (21-07-05)


Om Joe Zawinul (Weather Report 'Kapello')

Guitariten Scott Henderson er i studet med Joe Zawinul Syndicate, som nyeste medlem. De står i kontrolrummet og lytter til et take. Da Henderson kan mærke at udgaven her er vist købt, og han ikke selv er helt tilfreds med sin guitar solo, spørger han Zawinul om han lige han blive punchet ind på sidste del af soloen for at rette den.

Zawinul ser med vandtro på sit nye bandmedlem og siger: "Hvis du ikke kan li' det, hvorfor spillede du det så?"

Doneret af Hans Fagt (23-07-05)


Om Preben Kristensen

Linie 3's Preben Kristensen havde fået den ærefulde opgave at synge Solitaire - en pop-rock ballade. Men som den musicalstjerne han er, så elskede han at være "laid-back" - lige lovlig meget. En dag i garderoben sagde Glæsel til ham. "Syng nu for helvede på beatet - hvis det bli'r værre så ender det med du får en parkeringsbøde!!"

Doneret af Anders Bircow (03-09-05)


Om Jan Monrad

I optimistisk stil forsøgte Jan Monrad sig engang med at samle et hold af musikere ol., der én gang om ugen samledes i Hermes-Hallen for at starte dagen med en morgenfrisk badminton-turnering. Og tro det eller ej, det blev faktisk gennemført over et langt tidsrum, omend på motionistplan.

Ind imellem var der selvfølgelig afbud, men man spillede så med 'afløsere'. En af dem, der var flink til at afløse, var guitaristen Steen Svare. Og en morgen ved halv 8-tiden, hvor Monrad netop har fået et badminton-afbud, ringer han skraks til Svare med ordene :

”Det er Jan Monrad. Hvad siger du, er du frisk på en gang badminton om en halv times tid ?”

Men overraskende, og med eftertryk, lyder svaret:

”Det kan jeg da lige love dig for, at jeg IKKE er !! 

Musikeren, som Monrad ved en fejl er kommet til at ringe op, var ikke guitaristen Steen Svare, men klarinettisten JØRGEN SVARRE.

Doneret af Øyvind Ougaard (04-09-05)


Om Niels Ratzer

Den 'gamle' og legendariske trommeslager Niels Ratzer fra Glæsels "1.Generation" var sammen med undertegnet blevet hyret til at spille slagtøj på den amerikanske udgave af "Nattevagten" med det meget benyttede filmorkester i Prag. Os to Danskere, og et kæmpe tjekkisk symfoniorkester.

Niels troede at han skulle have spillet trommesæt, men opdagede da han ankommer til Prag, at han faktisk var booket til at spille pauker, hvilket på ingen måde kan sammenlignes med et trommesæt. 

Meget beklemt ved situationen, men med sin altid usvigelige humor, lister Ratzer rystende nervøs hen til undertegnede, som han på det tidspunkt anså som den kyndige i klassisk slagtøj og hvisker sagte, 2 sec inden den røde lampe lyser:
 
"Øhm, Er det ikke bare li'som 4 dybstemte tam'er?"


Vi hører efterfølgende en dirigent der på tjekkisk grinende siger en masse til orkestret, og indimellem bruger ordet "danski"......det var os.

Doneret af Peter Düring (03-10-05) 


Om Bernard Purdie (legendarisk trommeslager).

Under mit USA ophold for år tilbage, var jeg var på en session med den legendariske og karismatiske trommeslager Bernard Purdie. Han "løj" og pralede om det ene og det andet, og rakte mig et eksemplar af hans soloplade. Jeg kiggede på den og sagde tak ! Hvortil han svarede :

"Thank you ?! It´s eight dollars...!"

Doneret af Lars Danielsson (15-11-05) 


Her er så plads til din anekdote. Send den via 'Opslagstavlen', så sørger jeg for at den havner her.

 

Webbureauet Krogstrup & Hede