Video-Suiten: Film, Video & DVD
Lidt smagsprøver med billeder fra forskellige spillefilm, Video og DVD projekter.
Klik på titlerne - og mediaplayeren tager over.
|

Op På Fars Hat 1985 |
'Op På Fars Hat' er stadig en af dansk filmhistories største kassesucceser. På coveret til DVD'en står der at den er set af 953.743 danskere. Det er da imponerede - især fordi det var en lavbudgetfilm.
Dette var den første spillefilm jeg komponerede musik til, og jeg gik til opgaven som var det Indiana Jones. Hverken tid, penge eller hårdt arbejde, fik det til at ligne.
Handlingen var lige til at gå til, med grisefester og det hele. Computeren var lige begyndt at tage over på musikscenen og det bærer soundtracket tydeligt præg af. Men man skal som bekendt kravle før man kan gå.
Introtema til Op På Fars Hat |
|

Yes - Det Er Far 1986 |
Allerede året efter 'Op På Fars Hat' skulle der produceres en efterfølger. Det er nok ikke det største stykke filmkunst der er produceret i Danmark, men igen var der mange der fandt vejen til biograferne.
Denne gang havde man fornøjelsen af at både Walter og Carlo brød ud i sang, og et par af de sange havde jeg fornøjelsen at levere.
Her er lidt af dem:
Carlos Rigmandssang
Walters Nordiske Broderånd |
|

I Amerika 1989 |
Der gik tre år inden den 3. film i trilogien blev produceret. Dansk film havde udviklet sig, og der var kommet lidt flere penge at producere for.
Tony Curtis blev hentet ud fra sit otium som trækplaster, og scenen blev sat i New York.
Det store hit i biograferne op til premieren var 'Frækkere End Politiet Tillader' med Eddie Murphy. Det bærer soundtracket ret meget præg af.
Walter & Carlo i 'The Backalley' |
|

Kampen Om Den
Røde Ko
1987 |
Her gik Jarl og Ole amok over den gamle Morten Korch genre. Der blev leget med en masse ting, og jeg blev bedt om at skrive de bedste kopier af Svend Gyldmark slagere som var mig muligt.
Sampling af akustiske instrumenter, var ved at være til at holde ud at lytte på, så det blev lystigt brugt.
Nok engang var al tiden brugt, inden den stakkels komponist kunne komme i gang med sit arbejde - så der blev lavet mirakler, på ingen tid og på et lavt budget. :-)
Her er to eksempler. Jeg havde æren af at arbejde med både Poul Bundgård og Jodle-Birge.
Ouverturen til Kampen Om Den Røde Ko (Poul Bundgård)
Jodlesangen (Jodle-Birge) |
|

Kun En Pige |
Kun En Pige.
Lise Nørgårds roman blev filmatiseret i 1995 af Regnar Grasten og instrueret af Peter Schrøder.
Jeg fik den fantastiske fornøjelse at skrive musikken til denne vidunderlige danske helaftens-film. En kæmpe opgave der var utrolig spændende at løse.
Her er et par klip:
Moster Bobs afsked.
Springet Fra Kullen. |
|

Weber Company Spirit Sang |
I 2003 blev jeg bedt om at komponere en 'Slagsang' til en af vores samarbejdspartnere - Weber.
100 medarbejdere fra hele Europa kom til København for at deltage i et Kick-Off arrangement. De blev kørt direkte fra lufthavnen og til studiet, hvor de fik 30 min. sangundervisning, inden de skulle indsynge deres fælleskor.
Det var en stor oplevelse for alle der deltog, og hver fik et eksemplar med hjem, dagen efter. Her er resultatet.
Follow Your Dream |
|

Det Forsømte Forår |
Ad uransagelige veje blev jeg kontaktet af Peter Schrøder, som med 'Det Forsømte Forår' over Hans Scherfigs roman, fik sin filminstruktør debut. Det mest glædelige ved det hele var at musikken skulle indspilles akustisk, idet Peters reference var klassisk musik.
Endelig gik drømmen i opfyldelse om selv at dirigere et klassisk ensemble til et selvkomponeret soundtrack.
Det nye Sun Studio var lige loddet færdigt samme nat, som musikerne dukkede op om formiddagen. Det hele blev klaret på en dag. Sikke en oplevelse.
Ouverturen til 'Det Forsømte Forår' |