Audio-Suiten: Ældre Produktioner

Lidt godt til ørerne fra diverse produktioner med egne kompositioner.

Klik på titlerne - og Mediaplayeren tager over.

Der bliver kun streamet i 128 kbit i 44.1 khz -  har du 56k modem - så glem det :-(


Det orange album

Anne Linnet Band

Det orange album

1981

Det orange album, var det første fra Anne Linnet Band. Det var en fantastisk tid hvor ildsjæle mødtes og skabte en masse vidunderlig musik.

Jeg havde fornøjelsen at skrive sangen 'Det Er Ikke Det Du Siger' til Sanne Salomonsen, og fra første prøve på sangen indtil den dag i dag, er alle klar over at der var tale om en hit-klassiker.

Sanne synger denne meget svære sang med en indlevelse der får det til at lyde legende let - men tro mig - det er den ikke. Måske derfor er det kun hende der har lavet genindspilninger af den. 'Det Er Ikke Det Du Siger' tilhører alle, men er Sannes.


Det Er Ikke Det Du Siger


Cha Cha Cha

Anne Linnet Band

Cha Cha Cha

1982

Succesen fortsætter. Der blev turneret som en gal, og jobbene blev større og større.

Det blev også til en turné i Tyskland, hvor der blev spillet lige fra Hamborg og til München. Faktisk blev der turneret så meget, at der ikke rigtigt var tid til at komme i studiet og lave en to'er. Derfor blev det en liveplade

Når det første man komponerer er 'Det Er Ikke Det Du Siger' bliver det næste man laver ligesom målt ud efter den. 'Tough act to follow' som man siger. Det blev til 'You Just Taught Me A Lesson'. Godt nummer, måske bare ikke til Anne Linnet Band. Siden hen indspillet af 'Blast'

You Just Taught Me A Lesson


Jan Glæsel

Temaet fra
'Op På Fars Hat'
1985

Her kom den så!! Den første CD udgivet på eget label. Det var stort - meget stort at åbne papkassen med de første CD'er fra trykkeriet i Tyskland. Bare at se plademærket JGM01 gav mig gåsehud.

Som uforbedrelig optimist havde jeg bestilt rigeligt med singler, da jeg regnede med at den ville gå som varmt brød. Jeg skal hilse og sige, at det gjorde den ikke.

Men oplevelsen af at have gjort det hele selv, er en fantastisk følelse - det burde mange flere prøve.

Da det er en gammel single og jeg ikke ejer en pladespiller mere, må du vente lidt med at høre den.

Klik på coveret, hvis du vil se det større.

Imens kan du se filmversionen i 'Video-Suiten'


MGP 90

Melodi Grand Prix

Helle Guldbech

1990

Kom ikke og sig at man ikke har været over det hele. I 1990 teamede jeg op med Klaus Kjellerup, og sammen kreerede vi en, på den tid, meget utraditionel Grand Prix sang 'Det Var En Drøm'. Sangen blev overhovedet ikke placeret.

Jeg hørte Helle Guldbech synge til en fest ude på Kongekilden, og hyrede hende til at være solist i sangen.

Da vi skulle indspille sangen, fik jeg fornøjelsen af at arbejde sammen med den svenske trommeslager Per Lindwall for første gang - fantastisk musiker. Den 'vrede and i gele' (saxsoloen) er selvfølgelig Jens Haack.


Det Var En Drøm 


Whole In One

Jan Glæsel

Whole In One 

1993

Whole In One var den første solo plade i eget navn. Der blev arbejdet på den i to år, og sparepengene blev brugt til at hyre solister som:

Michael Brecker, Husto Almario, Tower of Power Horns, Nils Landgren, Leslie Smith, Maxi Anderson & Terry Young samt Ulf Wakenius.

Teknik: Min kære ven Bjarne Hansen, Sun Studio.

Living Inside Your Love

Miriam

Rock'n Roll Music

Meyerheim & Co

Feel So Right


Tænd Tequilaen

Husk Lige Tandbørsten
Tænd Tequilaen
1995

Så blev der skabt en kioskbasker af en TV-succes, og selvfølgelig var jeg en del af det. 'Husk Lige Tandbørsten' satte live TV shows på landkortet.

Det var en næsten surrealistisk oplevelse hver fredag efter showet var færdigt, at sætte sig ud i sin stille bil og være alene. Dengang var der ikke 'råd' til noget så fint som 'After Parties' så vi flyttede da bare festen ind på 'Pasta Basta' engang i mellem.

Hyggelige tider - hvor der blev lavet originalt TV, og hvor solister, både ind- og udenlandske stod i kø for at være med.

Tænd Tequilaen


Kun En Pige

Kun En Pige
Soundtrack
1995

At indspille dette soundtrack var et trip uden lige. Endelig fik jeg mulighed for at indspille med et fuldtalligt symfoniorkester - og da man selv betalte regningen, kunne man jo også bestemme hvem der skulle dirigere orkesteret - nemlig mig selv :-)

Jeg under alle at stå på podiet, det bedste sted rent lydmæssigt at opholde sig, og vifte med hånden og 80 mand følger efter - det er en fest. Her er et par sekvenser fra 'Kun En Pige' Soundtracket.

Afsked med Moster Bob

Herthadalen

Springet Fra Kullen


Morning Mist

Jan Glæsel & Gnu

DGI - Morning Mist

1996

Fik her i 1996 chancen for at skrive og producere materiale til en hel cd for DGI. Musik til bevægelse, som de kaldte de produktioner de lavede.

Der var travlt på alle fronter, så jeg valgte at lade hele bandet 'spytte' i kassen, ved at lade hver mand komme med to kompositioner efter en model som blev udarbejdet.

Vi stillede op i studiet som var det et TV-show vi skulle lave, og på to dage fik vi hele pladen i kassen. Der blev brugt yderligere 2 dage til mix - sådan skal det gøres.

A Gentleman Agreement

My Favorite Toy

Let's Be really careful Out There

Corny & Horny


Jesper Lundgaard

Jesper Lundgaard

1997

Efter at have dirigeret Sønderjyllands Symfoniorkester til soundtracket til 'Kun En Pige' fik jeg blod på tanden.

Da Jesper Lundgaard skulle lave sit soloalbum, blev jeg valgt som dirigent af projektet med Aarhus Symfoniorkester, samt leverede en symfoniversion af 'Det Er Ikke Det Du Siger'.

Jesper er en rigtig tenor, både af stemme men også af statur. Jeg har hørt ham synge alt fra Evita til Elvis, og han gør det godt - på tenormåden.


Det Er Ikke Det Du Siger


At the end of the tunnel

Jan Glæsel
At the End Of The Tunnel
1997

Til åbningen af Storebæltsbroen, med tilhørende tunnel, blev jeg bedt om at komponere denne sang til en reklamefilm.

Filmen varede 60 sekunder, og startede i mørke med en lille lysende prik i midten. Prikken blev større og større, for til sidst at vise sig at være åbningen på tunnelen på Sprogøsiden. Filmen var lavet i realtime, d.v.s. at det rent faktisk tager 60 sek. at køre igennem tunnelen.

Den blev udgivet som CD, og her er lidt af den. Jorn Lindorph er solist.

 

At The End Of The Tunnel There's A Light


Linie 3 Show

Linie 3

Show

1997

Linie 3 er jo mine gamle legekammerater. Vi mødes med 4-5 års mellemrum - river et år ud af kalenderen og spiller landet tyndt.

Det er altid underholdende, stinkende professionelt og alle er glade. Det er ikke mange der kan bryste sig af at bestride det mest eftertragtede og prestigefyldte kapelmesterjob i Danmark.

Mange trækker lidt på smilebåndet, når man siger at man har arbejdet med dem i 18 år, men dem der gør det ville alle slå til, hvis de fik tilbuddet - men det gør de ikke (satser jeg på)!

 

Man Starter Nu Bedst Med En Sang



 

 

 

 

Webbureauet Krogstrup & Hede