Node-Suiten
Her har jeg tænkt mig at lægge lidt af det nodemateriale, som jeg går og arbejder med - samt nogle af mine kompositioner, som du måske har lyst til at se hvordan ser ud på papir.
Her i 2005, handler det om mit hovedinstrument - trompeten. Så en del af de øvelser jeg løbende træner på vil ligge her. Når jeg så synes at de lyder ordentligt lægger jeg måske en lydfil af mine anstrengelser ud på sitet.
Hvilken god måde at holde sig selv til ilden :-)
Hvis du har ønsker om at se noderne til nogle af mine kompositioner, og hvis de frem for alt findes på noder, lægger jeg det gerne til skue her. Du kan bare komme med forslag via Opslagstavlen.
God fornøjelse
Jan Glæsel
|

Allen Vizzuti Trumpet Method |
For efterhånden mange år siden fik jeg fat i en soloplade med denne teknisk fantastiske trompetist ved navn Allen Vizzuti. Han er den der irriterende type, der både magter at gøre sig på både den klassiske og rytmiske scene.
Nummeret der fik mig til at ryge på røven, hed Zig-Zag og det var så det han gjorde. Desværre kan jeg ikke gøre nummeret tilgængeligt grundet KODA, men her er starten på noderne. Jeg skal nok komme med resten, når jeg har lært det her. For øvrigt er tempoet 140 BPM
Jeg har fået hans trompetskole hjem fra USA - den er ikke nem.
Zig-Zag Choral Studies & Etuder |
|

Back To The Future 2.Trompet Stemme.
Med Jerry Heys daværende adresse |
Man bliver aldrig for dygtig til at lære noget. Med jævne mellemrum har jeg revet tid ud af kalenderen for at følge nogle dygtigere kolleger.
I 1988 købte jeg en CD med Babra Streisand - 'One Voice'. En koncert fra hendes baghave, med et 8 mands orkester, der lød som et på 40. Kapelmesteren hed Randy Kerber - ham måtte jeg møde.
Jeg fulgte ham til filmindspilninger i en uge i L.A., og havnede ude i Culver City, til indspilningen af musikken til 'Back To The Future II+III'. Jeg havde mit horn med, og havnede efter pausen i trompetsektionen, med selveste Jerry Hey i spidsen. Tog en node med hjem som souvenier. Det er musikken til biograf-traileren.
Back To The Future - Biograf-Trailer |
|

Kun En Pige |
Denne film var en ren fornøjelse at lave. Det var et kæmpe arbejde som skulle løbe sideløbende med 'Husk Lige Tandbørsten'
Det krævede at jeg 'flyttede hjemmefra' i en periode og isolerede mig i et sommerhus i Odsherred. Det eneste jeg havde med var et koncertflygel, en videomaskine, en stak nodepapir og en masse spidse blyanter. Her er originalmanuskriptet til den scene, som du kan se i Video-Suiten.
Moster Bobs Afrejse |