|
|
BookingSådan booker du Jan Glæsel
Hvis du vil booke Glæsels Orkester med Venner så skal du kontakte: Niels Winther hos Xcluzive Entertainment tlf 70 21 70 25 Hvis du vil booke Jan Glæsel alene kontakter du bare: Jan Glæsel / JGMusik ApS (+45) 49 16 16 42 eller besked via 'Kontakt'
Foredrag - Jan Glæsel en musikalsk arbejdsmand Glæsels Orkester med VennerGlæsel Orkester med Venner kan 'samles' på rigtigt mange måder, alt efter hvad der er behov for. Den primære funktion har i mange år været TV- og Liveshows. På TV siden har det spændt lige fra Meyerheim & Co. til 'Husk Lige Tandbørsten', 'Safari' og 'Melodi Grand Prix' og lige nu aktuelle med en ny sæson af 'Talkshowet Meyerheims. I de forløbne 15 år har orkesteret sideløbende været fast akkompagnement til alle Linie 3's udskejelser, rundt om i landet, på TV og på Video, DVD og CD. Bandet fungerer også fantastisk til større firmafester, fra f.eks. 100-4000 pers. Vi dukker op 8 musikere incl. Christina Chaneé og Martin Preisler som sangsolister. Har kunden lyst til en yderligere solist skræddersyr vi programmet efter det. Repertoiret er 80'er og 90'er musik fra Rock, Soul, Pop over Jazz til R&B og Funk. Men har du brug for at imponere gæster med et par super dansevenlige timer og evt. en ekstra surprise solist eller to, så kontakt Xcluzive Entertainment - klik her
Nogle af de solister der har været med:
Her er et lille udsnit af nogle af de mange kunder:
Ud over at være arbejdsgiver og kapelmester er Jan Glæsel en af landets førende trompetister. Jan Glæsel har bl.a. været solist med Fredenborg Brassensemble og rejser fortiden rundt i landet og spiller kirkekoncerter som Organist i Ribe Lotte Bille Glæsel. Her er repertoiret klassisk musik med diver afstikkere til både Pop, Jazz og fællessang. Det hele bliver garneret med interessante historier og humoristiske anekdoter ligefra Tivoligarden til Glæsels arbejde med Linie 3. Der bliver også tid til en humoristisk demonstration af hvordan en trompet egentlig virker.
Igennem de sidste 20 år har Jan Glæsel komponeret, arrangeret og produceret et utal af kompositioner, til både TV, Reklame- og Spillefilm, Shows, CD- og DVD produktioner. Mange af tingene er produceret i eget studie, men indspilninger er lavet over hele landet. Jan Glæsel er af 'den gamle' skole der rent faktisk arbejder med noget der hedder noder. Så skal der laves et hurtigt stryger-, horn- eller vocalarrangenment, så er det nogen gange ret tidsbesparende at få en professionel til at lave papirarbejdet - så går det en del hurtigere i studiet. Vil du have hele din indspilning til at gå lidt hurtigere, uden at gå på kompromis med kvaliteten, så kan Jan Glæsel som producer være en løsning. Alt for meget tid i studiet bliver brugt på at diskutere detaljer og lytte til sig selv. Hvis hver musiker lige skal dyrke sig selv hver gang han har indspillet noget, så går der hurtigt 2-3 timer om dagen bare med det. Det er meget tid - og tid er penge. Som producer er Glæsel hård - men retfærdig, som nogen af hans egne musikere mener. For som han selv siger: "Det skal ikke være kunst - det skal være færdigt":-) Der er altid sange på lager, og kompositioner til alle formål, laves også på bestilling.
Spiller du en proper trompet, men er løbet lidt død i hvordan du kommer videre rent trompetteknisk, så stiller Jan Glæsel gerne op til en omgang god gammeldags trompetundervisning. Hvis du er ude efter undervisning i improvisation, så kan jeg kun hjælpe dig en lille smule, men der er så mange andre fremragende trompetister som kan hjælpe dig netop på dette felt. Har du derimod problemer med blæse- og læbeteknikken, stød, nodelæsning og har brug at få styrket din klang, udholdenhed samt modet og styrken til at komme over det 'høje C' - så stiller jeg gerne op. Suveræn frasering og musikalsk udtryk er også ting der er meget vigtige for 'lead' trompetisten - hvilket der også bliver lagt meget vægt på. Modsat mange af de andre punkter her på bookingsiden så kan der her oplyses en pris for en session. Det koster kr. 750,- for en lektion, som varer imellem 60-90 min. Du får selvfølgelig en kvittering på timen, så den kan indgå i dit regnskab.
Har dit Band brug for hjælp til at få samspillet til at fungere bedre, og få ryddet op i alle de uvaner som altid kommer, når man er meget i øvelokalet, så er det rart at få et par rutinerede ører til at lytte på hvad man har gang i. *Hvorfor swinger rytmesektionen ikke - og hvordan får man den til det? *Hvordan rydder vi op i arrangementet - så folk ikke flygter af dansegulvet? *Hvorfor lyder vores 4 blæsere som 2, og hvordan kan vi få dem til at lyde som 15? Det er nogle af de mange spørgsmål som Jan Glæsel kan være med til at tage stilling til. En clinic i denne afdeling koster kr. 5.000,- for én, og kr. 7.500,- for to dage. Er det på Fyn eller i Jylland, kommer der transport og ophold oveni. I får selvfølgelig en kvittering , så I har mulighed for at søge støtte, eller bare lade det indgå i bandregnskabet.
Et efterhånden langt liv i musikbrancen med mange interessante historier og underholdende anekdoter om hvad der foregår bag kulisserne, har vist sig at være noget som mange gerne vil høre om. *Hvordan kommer man ind i musikbranchen? *Hvordan kan man lave en forretningen ud af sin musik? *Hvordan bliver man hængende når det nu er musik man gerne vil leve af ? *Hvordan arbejder man med de størst solister og stjerner i Danmark ? Dette foredrag tager 60-90 min. men tit og ofte længere fordi rigtigt mange har spørgsmål til musik som arbejde. Ring til Jan Glæsel og hør nærmere.
|
